Med store mængder data kan man sammenligne forskellige situationer, – det kan handle om mennesker, indkøb, banklån og andet. Data, AI og algoritmer kan eksempelvis hjælpe med at indsamle viden om, hvordan vi vedligeholder vores kloakker. Og i forskellige projekter undersøges alt fra børns trivsel til cykelruter i byer og digitalisering af aviser.
Blandt andet er der et forskningsprojekt, præsenteret i materiale fra en `Big Data – konference´ i 2014, – et projekt omkring børns trivsel, hvor der tales om, at når man har muligheden for at sammenligne børns trivsel, kan man eksempelvis målrette indsatser i større skala. I projektet indsamles data fra kommuner, børn og forældre, og i projektet tales der om, at forskellige fagpersoner omkring børnene, – sundhedsplejersker, læger, socialrådgivere – sidenhen kan få leveret data tilbage fra databasen, når de selv indsender oplysninger til datasystemet.
På konferencen fortæller forskere om de nye muligheder med de store datamængder. Ved en let gennemgang ser det ud til, at 75% af oplæggene er leveret af mænd og 25% af kvinder. Simone de Beauvoir, fransk forfatter, feminist og filosof, (1908-1986) skrev i bogen “Det andet køn”, 1949: ”Forestillingen om verden såvel som verden selv er mændenes værk. De beskriver den ud fra deres synsvinkel og forveksler denne med den absolutte sandhed.” Det er mange år siden.
Hvorfor skal vi bekymre os så meget om antallet af kvinder, diversitet i race, sociale klasser osv.?
Skal vi ikke bare bekymre os om substansen i det arbejde, der produceres?
Nej, for det er sådan, at når datasæt først bliver partiske, er de svære at rette.
Og tilfælde af bias er mere tilbøjelige til at opstå, når en homogen gruppe mennesker er ansvarlige for hvert trin i data-arbejdet.
Caroline Criado Perez er en prisvindende journalist og har bl.a. modtaget en britisk orden, givet til mennesker, der har repræsenteret deres land på værdig vis. Caroline Criado Perez har beskæftiget sig med kvinder i dataverdenen, og hun har skrevet en bog om manglen på kvinder i samme. I bogen `Usynlige kvinder. Skævvredne data i en verden designet til mænd´ (2019) giver forfatteren nogle eksempler på, hvad konsekvenserne af den manglende andel af kvinder i arbejdet med data kan være. F.eks. skriver forfatteren om, at udvikling af biler ofte er tilpasset til mænds kroppe, og det får betydning for kvinder, – kvinder sidder anderledes langt fremme i bilen for at nå pedaler og rat, og det betyder, at de har større risiko for skader ved sammenstød. At der mangler kvinder i dataverdenen har betydning for udviklingen af medicin, hvor medicin f.eks. mod forhøjet blodtryk er udviklet til at passe til mænds fysik, og dermed kan medicinen i stedet for at være en hjælp udgøre en risiko for kvinder. Manglen på kvinder i data-verdenen har betydning for indretning af arbejdspladser, fejlrepræsentationer og meget andet.
Bogen, vi taler om her, er ifølge anmeldelser baseret på fakta ud fra tal, hvilket er med til at skabe en bog, der gør indtryk, – en troværdig bog.
I sidste ende har vores brug af data altså betydning for beslutninger, der påvirker vores liv. Og det bliver indlysende, at jo større diversitet, der er i dataverdenen, jo mere tillid kan vi have til data, analyser og anvendelse.
Data peger på, at tilstedeværelsen af forskellige mennesker ved beslutningsbordet simpelthen ændrer de spørgsmål, der stilles til og undersøges med data. Inklusion er med andre ord det, der gør vores generelle syn på data – og vores arbejde med data – mindre partisk, og derved mere korrekt. På denne måde bliver den data, der danner grundlag for vores beslutninger, mere effektiv, indbringende og virksom.
